Uroksen

Uroksen fra Maglemosen ved Eskilstrup

Tekst: Poul Andersen

Den 14. april 1942 fandt tørvegravere kraniet af en urokse i Maglemosen lidt nord for Eskilstrup. Det blev senere hængt op i vagtstuen i Zone-Redningskorpset i Eskilstrup.

Zone Redningskorpset ejede en mosepart, hvor man gravede tørv. Det var datidens brændsel under krigen. Kraniet lå i 3 meters dybde – i bunden af tørvelaget på den rå jord.

Det tolkes af eksperter til, at uroksen er omkommet for ca. 10.000 år siden. Sidste istid var forbi, og isen trak sig langsomt tilbage mod nord. Der kom vegetation i form af buske og græsser. Renerne og elsdyrene var de første som indtog det nye land sydfra. Senere kom vildhesten, vildsvinet, kronhjorten og uroksen og flere. I deres fodspor kom prædatorene, ulve, bjørne, los og menneskene.

Uroksen var sammen med de andre planteædere et godt jagtobjekt for datidens mennesker. Jægerne brugte buer og pile. Buen var ca. 1,5 meter lang, lavet at elmetræ. Pilene var lavet af piletræ på ca. 90 cm med flintflækker (mikrolitter) i spidsen og op af skaftet. Det antages, at jægerne brugte hunde til at stille oksen, så de kunne beskyde oksen med flere pile dyppet i den giftige saft fra frugten af mistelten. Der er fundet urokser med op til 15 mikrolitter i kroppen.

Buerne har været kraftige, og jægerne har været stærke. Der er fundet urokser, hvor pilen er skudt igennem skulderbladet. Uroksen var ca. 1,80 m over skulderen og kunne veje op til 1 ton. Den var kolossal stærk og hurtig, og den var aggressiv, så det har ikke været ufarligt.

Der var mangel på benzin, petroleum og kul. Det var grunden til at Zone-Redningskorpset i Eskilstrup startede med tørvegravning i deres mosepart i Maglemosen. Med håndkraft gravede man tørvejord op i en æltemaskine. Med en specielbygget tipvogn, trukket af en hest, blev det lagt ud på en eng til tørring. Efter tørring kunne tørv bruges som brændsel, som var livsnødvendigt især for sukkerfabrikker, teglværker og mejerier, men også til opvarmning i huse.

Vennekredsen til FDF Eskilstrup blev stiftet i forbindelse med FDF's 50 års jubilæum i 2001. De første medlemmer huskede uroksen i vagtstuen, da den samtidig fungerede som patruljelokale for FDF. Derfor blev uroksen et samtaleemne i Vennekredsen. Uroksen var gået i arv gennem flere personer, og den var nu endt hos Hanne Gurresø. Ved en foredragsaften i Eskilstrup den 5. april 2018 overdrog Hanne Gurresø uroksen til Poul Andersen, formand for Vennekredsen til FDF Eskilstrup.

Poul Andersen Formand for FDF Vennekreds Fortæller om udfordringerne med at finde uroksen, og om de overraskelser søgningen har ført med sig. Uroksen har sandsynligvis gået rundt i mosen for ca. 9.000 år siden. Efterhånden som isen efter sidste istid smeltede kom uroksen sydfra, om menneskerne fulgte med idet de jagede dem med bue og pil.

Klik på et billede for at se det i en stor udgave eller starte et slideshow.
Brug evt. piletasterne til at bladre imellem billederne og klik "X" for at afslutte.

Uroksen fotograferet i 1942

Artikel fra Folketidende juli 1942

Artikel fra Folketidende marts 2018

Efterlysning af kraniet

Poul og kraniet

Overdragelsen efter kraniet blev fundet